23948sdkhjf

Seeds flytter efter årrække med underskud

Børnetøjsforretningen Seeds i Grenaa midtby bliver fra februar en ”butik i butikken”, når varer og personale bliver flyttet ind i den omtrent 1.000 kvadratmeter store butik Ønskebørn i Grenaas handels- og industrikvarter.

Det fortæller Børge Steen Andersen, ejer af både Seeds og Ønskebørn i Grenaa, til Århus Stiftstidende.

- Udviklingen viser, at vi er nødt til det. Som årene er gået, har vi oplevet stagnation i omsætningen og et alvorligt fald i vores indtjening. Vi har i en årrække haft underskud på underskud, hvilket man ganske vist kan holde til i en periode. Men når det bliver ved, så er det ikke sjovt længere, siger Børge Steen Andersen til Århus Stiftstidende.

Han fortæller desuden til mediet, at Ønskebørn i Grenaa efter Top-Toys konkurs i endnu højere grad vil forsøge at sætte sig på legetøjsmarkedet, og således skal legetøjsafdelingen udvides med 50 procent.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094